Undervisning

Her kan du finde inspiration og vejledning til undervisning baseret på brugen af miljølæreaktiviteten Ekstremvejr. Efter at eleverne har lagt deres registreringer ind om vejrhændelser øges mulighederne for debat, samfundsengagement og samarbejdstiltag. Forslagene nedenfor kan være nyttige til at udvide læringsfokus og se yderligere perspektiver af ekstremvejr, klimaforandringer og bæredygtig udvikling.

Hvis skolen bruger sine resultater i samarbejde med forvaltningen og samfundsaktører kan dette give yderligere læring. Eleverne bliver dermed deltagere i et udviklingsarbejde, hvor deres indsats og synspunkter er vigtige. Du kan finde forslag til samarbejdspartnere i længere nede på denne side.

Diskussions- og refleksionsspørgsmål

Diskussion og refleksion relateret til ekstremvejr og klimaforandringer

Er der forskelle på hvilke vejrhændelser der registreres i din kommune i forhold til resten af landet? Hvordan hænger de lokale forhold sammen med den type af ekstremvejr der kan forekomme i din kommune eller region?

Diskussion og refleksion relateret til forvaltning og beredskab

Er der sammenhæng mellem konsekvenserne af den pågældende hændelse og håndtering af denne? Hvilken viden har kommunen om vejrhændelser i området gennem de seneste 30 år? Hvordan er beredskabet sikret i din kommune? Har din kommune iværksat tiltag for at tilpasse sig til kommende klimaforandringer? – hvis ja, hvilke?

Diskussion og refleksion relateret til del 2 af undersøgelsen – spørgeskemaet

Sammenlign egne resultater med de resultater som gælder for hele landet. Se efter overordnede tendenser og sammenhænge i svarene: er voksne eksempelvis mere optagede af beredskab end unge? Er der geografiske forskelle? Er der nogle der har svaret at klimaforandringer kan give positive effekter til lokalområdet – hvilke positive effekter kunne det være?

Forslag til samarbejdspartnere

Kommunale organer:  Elevernes observationer og registreringer kan ske med udgangspunkt i et samarbejde med kommunen der modtager oplysningerne: hvilke konsekvenser har et uvejr lokalt, hvad tænker folk i byen om klima og beredskab? Afdelingerne i kommunerne vil både kunne orientere om deres egne ansvarsområder, samt diskutere planer og beredskab med eleverne.

Forsikringsselskaber, politi og brandvæsnen: Skader meldes til forsikringsselskaber og eventuelt til Stormrådet. Det er stormrådet der beslutter om der er mulighed for at få udbetalt erstatning fra rådet, hvis forsikringsselskaberne ikke dækker. Forsikringsselskaber og politi kan derfor komme med vigtige oplysninger knyttet til økonomiske omkostninger opstået ved naturkatastrofer, og være interesserede i samarbejde som er med til at øge opmærksomheden omkring forebyggende arbejde.

Politiet bliver kontaktet ved evakuering, og brandvæsnet bliver ofte kontaktet ved oprydning efter akutte hændelser. Derfor kan disse komme med værdifulde oplysninger om hændelser, der har fundet sted i lokalområdet og tilføre et yderligere perspektiv til hændelsen.

Vejdirektoratet:  Veje bliver ofte lukket som konsekvens af ekstremvejr. Statens vejdirektorat har oplysninger om udsatte strækninger, forebyggelse og antallet af lukkede veje, broer, reduceret fremkommelighed osv. Hjemmesiden www.vejdirektoratet.dk er et godt sted at finde praktiske oplysninger om direktoratets ansvarsområder og arbejde.

Lokale medier:  Lokalaviser og andre medier dækker ofte ekstreme vejrhændelser og naturkatastrofer. Deres arkiv ville kunne give vigtige informationer, også i form af billeder fra hændelser et stykke tilbage i tiden.

Lokale foreninger og organisationer:  Mange hold, foreninger og organisationer har informationer at bidrage med og kan på forskellige måder involveres i projektet:

  • Røde Kors (og hjemmeværnet) er ofte involveret ved akutte hændelser, f. eks ved oversvømmelser.
  • Lokalhistoriske foreninger og museer har ofte information og kilder om tidligere ekstreme vejrhændelser i lokalområdet.
  • Skovejerforeninger og grundejerforeninger kan bidrage med information om håndtering, forebyggelse og eventuelle skader som har opstået pga. ekstremt vejr. Desuden repræsenterer disse vigtige ejerskabsinteresser.

Flere af aktørerne, som er nævnt ovenfor, vil udover at kunne bidrage med værdigfuld information, også kunne være interesserede i resultaterne af elevernes undersøgelser. Dette gælder i særdeleshed kommunale organer, men også lokale foreninger vil kunne have nytte af de informationer som eleverne bidrager med. Der er forskellige måder at involvere eksterne samarbejdspartnere på. Her er nogle yderligere forslag:

Hvis der dukker relevante problemstillinger op undervejs i projektet kan lokale interessenter inviteres til debat på skolen med udgangspunkt i problemstillingen.

  • Eleverne kan interviewe repræsentanter fra relevante aktører, eksempelvis fra den ovenstående liste. Spørgsmålene kan tilpasses aktørerne. Tilsammen vil elevernes interviews give et godt billede af aktørerne som er/har været involveret i en ekstrem vejrhændelse. Interviewene kan omskrives til en avisartikel som kan sendes til en lokalavis.
  • Eleverne kan arbejde med resultaterne fra deres undersøgelser (del 2) og fremlægge resultaterne for repræsentanter fra kommunen og andre.
  • Repræsentanter fra de relevante samarbejdspartnere kunne også inviteres hen på skolen og fortælle om hvordan deres arbejde berøres af ekstremt vejr. Elevernes arbejde kan også påbegyndes efter at I har taget kontakt til kommunen, så undersøgelserne bliver en del af vidensgrundlaget for diskussioner og tiltag som foregår i lokalsamfundet.
  • Inviter til fotoudstilling: Det er ikke unormalt at ekstreme vejrhændelser eller naturkatastrofer forandrer landskabet. Hvis eleverne har adgang til billeder og fotografier fra nutid og fortid (før og efter hændelsen) kan de lave en udstilling eller anden præsentation om ekstreme vejrhændelser i lokalmiljøet.
  • Film og billeder: I tilknytning til de registreringer eleverne lægger ind på Miljølære , kan eleverne lægge deres billeder og links ind. Dette kunne inkludere optagelser fra hændelser eller redigerede dokumentarfilm, der supplerer observationerne på en god måde og giver mulighed for diskussion og samarbejde.
  • Hvis elever, grundejere og kommunens repræsentanter mødes på et sted som kunne være specielt udsat, ville der kunne dannes en fælles referenceramme og et godt udgangspunkt for skolens undervisning og kommunens beredskabstiltag.

Før kontakt med samarbejdspartnere er det en god ide at eleverne orienterer sig på samarbejdspartnerens hjemmeside.