Uddybning

Ekstremvejr

Ifølge FNs klimapanel (IPCC) fjerde hovedrapport er det meget sandsynligt at effekterne på ekstreme vejrforhold vil øges som følge af at ekstremvejr vil optræde hyppigere og mere intenst. En forhøjelse i temperaturen antages at drive klimasystemet ind i en mere ustabil tilstand. Dette vil kunne forårsage flere ekstreme vejrsituationer såsom intens nedbør eller tørke. Ved ændringer i klimaet vil der blandt andet være øget risiko for oversvømmelse, jord- og sneskred samt stærke vinde.

På metrologisk instituts sider om varsling af ekstremvejr findes en liste over ekstreme vejrhændelser i Danmark fra 1874 og frem til i dag. Grunden til at der ikke findes en komplet historisk oversigt over ekstreme vejrhændelser er, at der kun inden for de sidste år har været fokus på mulig sammenhænge mellem klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser. Hvis du vælger at registrere en vejrhændelse, som ikke er registreret på listen over ekstreme vejrhændelser, bidrager du derfor med ny og vigtig information. 

Beredskab og håndtering

Aktuelle spørgsmål til uddybning:

  • Hvor effektiv var eventuelle tiltag som blev iværksat?
  • Hvordan blev eventuelle beredskab forbedret?
  • Hvilken enhed koordinerede responsen/håndteringen?
  • Hvor godt var beredskabet til håndtering af hændelsen?
  • Førte hændelsen til forbedringer af beredskabet?
  • Har kommunen en krisehåndteringsplan for denne type af hændelser?

Hvis du ønsker at fordybe dig i beredskabet og håndteringen af vejrhændelsen, kan du for eksempel kontakte kommunekontoret. Hos beredskabsstyrelsen kan du læse mere om det regionale og kommunale beredskab. Kommunekontoret er pålagt et beredskabsansvar, og de vil kunne overlade opgaver til andre som er ansvarlige for denne type episoder. Civilforsvaret, brandvæsenet og kystværnet er eksempler på sådanne enheder. Andre instanser kan også være involveret afhængig af hændelsens omfang og art. Du kan også få information om beredskabet og håndteringen fra medieomtalen om hændelsen.

Du kan også vælge at undersøge vejrvarslingerne (vindstyrke, nedbør og evt. vandstand) som lå forud for de ekstreme vejrhændelser. Var uvejret varslet korrekt, så der var mulighed for at kunne forberede sig, eller kom vejret som en overraskelse? En måde at finde kilder til vejrvarslinger tilbage i tiden kan være i aviser, avisarkiverne eller på internettet.

Hyppighed og intensitet i et historisk perspektiv

Ved stigning af temperaturen forventes hyppigheden af ekstreme værdepisoder at stige. Har der tidligere været denne type vejrhændelser i dit nærområde? I så fald, hvor længe er det siden sidst? Sker denne type ekstreme vejrhændelser oftere end før? En indikator for styrken/intensiteten af vejrhændelsen er at sammenligne omfanget af hændelsen med tidligere vejrhændelser af samme slags. Var for eksempel vandstanden højere denne gang, var vinden kraftigere, eller var et større område oversvømmet end tidligere?

Ved at bruge kilder som vejrstatistikker kan man finde vejrrelaterede informationer (for eksempel om temperaturer, vandstand, nedbør og lignende), der kan sige om lignende vejrforhold har været der tidligere, eller om denne hændelse har tiltaget de seneste år. På DMI kan du finde gennemsnitstemperaturen og gennemsnitlig nedbør i Danmark fra 1961 til 1990 og finde en oversigt over temperaturudsvingene for de danske regioner fra 1873 til 2010. Har gennemsnitstemperaturen ændret sig i en særlig grad over de sidste årtier? Tror du i så fald at dette skyldes menneskeskabte klimaændringer, eller kan det skyldes naturlige udsving i klimaet? Naturstyrelsen og Klimatilpasning.dk kan være en nyttig sider i arbejdet med oversvømmelser. Her kan du finde de områder i Danmark, som er mest udsatte for oversvømmelse. Ligeledes kan du finde information om den danske vandstand og hvordan den påvirker kysterne.

Institutioner som har aktuelt baggrundsstof:     

 Aktuelle links om ekstremvejr